Topographi des terrors
Er en udstilling, og et center, der dokumenterer nationalsocialismens forbrydelse under Anden Verdenskrig. Udstillingen ligger i et åbent byareal, ligesom centret er gratis tilgængeligt. Den udendørs udstilling står overfor ruinerne af Gestapos Hovedkvarter. Det var her ved resterne af fundamentet til huset Inspektoratet for Koncentrationslejre, og Gestapos andre huse i området, at de frygtelige tanker om folkemord og udslettelse blev udtænkt! Dokumentationen af de mange grusomme handlinger under Hitlers terrorregime er ikke blot til minde om det tyske folk, men i ligesom høj grad til minde om menneskeheden. Og har til formål at fortsætte en refleksion, for at et sådan terrorregime aldrig forfører en hel befolkning igen.
http://www.topographie.de/
Mindesmærket for de myrdede jøder
Er et mindesmærke beliggende i det centrale Berlin. Mindesmærket er blevet opført efter tegninger af arkitekten Peter Eisenmann til minde om alle jøder der blev dræbt under holocaust i Europa, og består af 2.711 betonpiller i varierende højde, der i alt strækker sig over 19.000 m2. I tilknytning til dette findes en gratis underjordisk udstilling, hvor navnene på alle jøder, man ved blev myrdet under holocaust læses op.
Som besøgende overvældes man af de mange betonpiller, ligesom den underjordiske udstilling gør de mange personlige fortællinger om jøders liv under holocaust meget nærværende.
http://www.holocaust-mahnmal.de/en





